www.dynamitbogen.dk

 

I skoleåret 2002-03 arbejdede et lærerteam på Tallerupskolen tæt sammen med ph.d. studerende Jeppe Bundsgaard om et aktionsforskningsprojekt vedrørende IT og dansk. Det kom der mange spændende oplevelser og gode erfaringer ud af. Nogle af de erfaringer, hvis gyldighed rakte ud over den konkrete situation, danner baggrunden for det projekt, som Jeppe Bundsgaard og jeg efterfølgende søgte og fik bevilget midler til gennem IT, medier og folkeskolen, som er iværksat af Undervisningsministeriet. Det blev til ITMF-projektet, Den dynamiske lærebog, som www.dynamitbogen.dk er et af resultaterne af.

Dynamitbogen er ikke et program eller en lærebog i traditionel forstand. Det er en skabelon eller et skelet, hvis kød og blod skabes af de elever og lærere, som arbejder med det. Strukturen og de interaktive undervisningsmaterialer er der, men indholdet vælges med udgangspunkt i den konkrete klasse, og den tid og situation netop disse elever står i.

 

ITMF-projektet

”Skal de bare læse teksten, eller skal de gøre noget ved den?” spørger Sofie fra 7.h på Østre Skole i Svendborg ud i lokalet.

”De skal først printe den ud og klippe den i ti stykker”, svarer en pige fra arbejdsgruppen og forklarer, hvordan opgaven skal løses af 4.a på Tallerupskolen i Tommerup, som 7.h producerer undervisningsmateriale til. Overskriften er ”Kammeratskab”, og materialet består af samarbejdsøvelser, oplæg til rollespil, tekster med eksempler på gode eller dårlige kammerater, en quiz, en brevkasse og meget andet.

4.a og 7.h deltog sammen med elever fra otte andre klasser i ITMF-projektet, Den dynamiske lærebog, i efteråret 2003. På Agedrup Skole producerede 7.c og 8.b opgaver og tekster i et utal af genrer om ”Nisser” til to 3.klasser på henholdsvis Risingskolen i Odense og Otterup Skole.
4.b på Tallerupskolen lavede matematikopgaver om ”Fritid” til 2.c på Kroggårdsskolen, mens 8.b på Hunderupskolen i Odense lavede et letlæseligt undervisningsmateriale om ”Regnskoven” til 2.a på samme skole.

Resultaterne kan ses på www.dynamitbogen.dk, og elevfortællingen fra projektet, hvorfra eksemplet ovenfor stammer, kan ses på www.dynamitbogen.dk/fortaelling. Her findes også links til yderligere information om ITMF.

 

Den dynamiske lærebog

Den dynamiske lærebog, eller dynamitbogen, som den hurtigt blev døbt, er en internetportal, hvor elever producerer materialer til andre elever. Portalen består af fire dele: en undervisningsdel, et præsentationsområde, et arbejdsområde og et bibliotek, hvor de færdige dynamitbøger lægges.

Tanken er, at to klasser går sammen om et emne. Eleverne skaffer sig viden om emnet og om modtagernes forudsætninger og laver et ”skræddersyet” undervisningsmateriale til modtagerne. I projektet lavede ældre elever materialer til yngre elever, men to klasser på samme alderstrin kan sagtens producere til hinanden. Modtagerklassens opgave er at give respons undervejs, så producenterne ved, om teksterne er læsbare og om links og inputfunktioner virker, og så naturligvis at bruge undervisningsmaterialerne, når de er klar. Eller måske producerer begge klasser til hinanden samtidig? Det er bestemt også en mulighed.

 

Undervisning

Undervejs i forløbet har eleverne mulighed for at lære om samarbejde, lære at søge på nettet, give og modtage respons og meget andet, afhængigt af hvilke behov de har, og hvilke områder af undervisningsdelen læreren vælger at inddrage.

Nogle dele af undervisningsområdet kan anvendes som fælles stof for hele klassen. For eksempel samarbejdskurset, som kan udgøre indledningen til emnearbejdet – eller bruges uafhængigt af dynamitbogen for den sags skyld.

Andre dele af undervisningsområdet inddrages bedst i funktionelle sammenhænge. Materialerne dækker flere faglige områder, men fælles for dem er, at de er interaktive og selvinstruerende. Målet er, at eleverne henter den viden, de har behov for, når det passer i situationen. Når de skal skaffe viden til deres materiale, læser de afsnittet om at skaffe viden. Når de skal søge på internettet, gør de det gennem søgekurset i undervisningsdelen og lærer samtidig, hvordan man søger hensigtsmæssigt. Det nye stof indlæres altså i funktionelle sammenhænge.

 

Præsentationer

I dynamitbogens præsentationsområde får eleverne tildelt en personlig side. Her kan de præsentere sig selv, skrive om interesser, lege med forskellige effekter, baggrunde og animationer og oprette og skrive i gæstebøger. Det er i dette uformelle forum, eleverne lærer hinanden at kende. De udveksler gode ideer, eksperimenterer og kommenterer hinandens layout, idoler og fritidsinteresser. Samtidig lærer de programmet og dets muligheder at kende.

 

Målrettet kommunikation

De personlige kontakter, som skabes via de personlige sider, giver en ganske særlig motivation. Som regel er læreren den eneste modtager af de tekster, der produceres i skolen. Hvis det går højt måske også klassekammeraterne eller forældrene.

I dynamitbogen er kommunikationen sat ind i en anden ramme. Man skriver til nogle ganske bestemte elever, og de skulle gerne både kunne læse og blive klogere af det, man skriver. Måske er man nødt til at lave en ”brugerundersøgelse” for at være sikker på at ramme sin målgruppe. Som nogle elever i 8.b på Hunderupskolen udtrykte det: ”Vi har lært at sætte punktummer, for 2.klasserne kan ikke læse ret lange sætninger!”

 

Differentiering og funktionel indlæring

I 7.h fik to piger til opgave at være redaktører på klassens arbejde. De havde overblikket over det samlede produkt og gav respons på de andre gruppers tekster. Et ansvarsfuldt job, som krævede diplomati og overskud, men også en relevant udfordring for et par kvikke elever.

Man kan differentiere undervisningen og give eleverne passende udfordringer ved at være bevidst om organiseringen og fordelingen af opgaverne. En anden måde at differentiere på består i at lade eleverne tilegne sig nyt stof fra undervisningsdelen, efterhånden som de har brug for det. Læreren bruger sit overblik til at se, hvornår en gruppe vil have gavn af at lære nyt eller repetere kendt stof i undervisningsdelen. Eleverne når ikke lige meget igennem, men det er netop ideen med differentieringen.

Fagligt stærke elever kan få udfordringer og lære nyt uden at skulle vente på lærerens gennemgang, og læreren frigøres til at følge de elever, som i højere grad har brug for støtte.

 

Slutproduktet

De færdige dynamitbøger, som er afprøvet af modtagerklasserne og måske har fået en sidste tilretning, placeres efter emne i dynamitbiblioteket på sitet. Efter planen er disse materialer tilgængelige for alle. Det står enhver frit for at benytte materialerne, som de er, at plukke ideer ud eller at lade sig inspirere til selv at gennemføre et dynamitbogsforløb. Www.dynamitbogen.dk får altså med tiden karakter af en vældig idebank, og forhåbentlig knyttes materialerne efterhånden sammen via links, så man ubesværet kan surfe efter fx emne, faglig aktivitet eller klassetrin.

 

Lærerens rolle

Hvilke krav stiller denne form for undervisning til lærerne? Tja, først og fremmest må vi overlade centrum i undervisningen til eleverne.

Det er eleverne, der skal tilegne sig viden og færdigheder. Dem, der skal være aktive, undersøgende og eksperimenterende. Lærerens ideelle opgave bliver at have det faglige og menneskelige overblik. At vide hvor zonen for nærmeste udvikling ligger og være parat til at hjælpe den enkelte elev videre i rette øjeblik.

Det være det mål, vi stiler mod i fremtidens undervisning. Vi kan ikke basere vor undervisning på fælles gennemgang af en fælles lektie i den fælles lærebog, men skal tage udgangspunkt i den enkelte elev.

Set i lyset heraf er dynamitbogen måske et relevant bud på fremtidens undervisningsmateriale.

 

Lærer Lisbet Kühn

Projektleder på Den dynamiske lærebog.

Artiklen har tidligere været bragt i Mikro Værkstedets blad, IT-information.