Indledning

Undervisning i dansk og undervisning i IT kan være to funktionelle sider af samme sag. Integration af IT i danskundervisningen giver rige muligheder for at arbejde med fagets kerneområder og eleverne kan samtidig træne færdigheder og teknikker på computeren i en sammenhæng, hvor det har en funktion. Tekstbehandlingsprogrammet gør det realistisk og fornuftigt at arbejde med procesorienteret skrivning, og adgangen til internettet gør det naturligt at arbejde med informationssøgning, tekst- , argumentationsanalyse og kommunikation. IT stiller tillige nye opgaver til arbejdet med traditionelle danskfaglige kerneområder, fx læsning og forståelse af kommunikationssituationer. Søgning på internettet kræver således at man behersker alle fire læsemåder og at man ved at ikke alt der er skrevet med maskiner er hvad det giver sig ud for.

      Gennem arbejdet med de danskfaglige områder lærer eleverne noget om IT og gennem arbejdet med IT lærer de dansk.

De tekniske fordele gør det let at rette, ændre og tilpasse en tekst. Eleverne kan flytte rundt på tekstafsnit, ændre i tegnsætning og checke stavefejl. De kan arbejde med skrifttyper og layout,  afprøve og sammenligne.  Eleverne kan ”tænke med” og give respons på hinandens tekster, og danskundervisningens mere formelle færdigheder kan forstås og trænes i en funktionel sammenhæng som det hidtil har været svært at finde.

Internettet åbner mulighed for at arbejde med autentisk kommunikation gennem chat, mail og hjemmesider. Motivationen styrkes når eleverne oplever at der er reelle modtagere af deres tekster, og når det pludselig er væsentligt om modtageren kan forstå budskabet. Allerbedst er det at skrive til og måske samarbejde med modtagere man kender eller lærer at kende undervejs. For eleverne er det stadig skolearbejde, men det er lettere at forstå hvorfor man må arbejde med dette og hint når det umiddelbart bruges i en fornuftig sammenhæng.

Der er mange gode grunde til at lade IT og dansk blive hinandens støtte og styrke. Det er imidlertid også vigtigt at overveje hvornår det IKKE er hensigtsmæssigt at bruge computeren. Der skal være en begrundelse for at vælge den frem for andet. Den begrundelse kan man formulere for sig selv, men man kunne også vælge at præsentere den for elever og forældre.

 

IT og danskfaget

Danskfaglige områder

Det er oplagt at bruge hjemmesiden når man arbejder med de klare mål for det skrevne sprog og kommunikation. Der kan skrives i stort set alle genrer, der kan arbejdes med brug af illustrerende billeder, respons, disponering af stoffet med mere, og der kan underholdes, argumenteres og manipuleres. Interessen for at arbejde med korrekthed og tegnsætning styrkes når eleverne ved at der er læsere i den anden ende og at de endda kan kommentere på teksterne.

 

En anden side af arbejdet med hjemmesider er læsningen. Internettet kan bruges til at søge information og til at lære at forholde sig til informationen ved at undersøge hvilke værdier og holdninger der gives udtryk for. Hvem er afsenderen, og hvad er vedkommendes intentioner? Det bliver nødvendigt at arbejde med forskellige læsemåder og bruge dem bevidst i forskellige sammenhænge. Oversigtslæse og punktlæse for at finde de relevante sider og oplysninger og nærlæse, understrege og referere for at fastholde det væsentlige i de sider man når frem til. Det er vigtigt fortsat at undervise i læsning og udvikle de forskellige læsestrategier der skal til for at man kan få succes med søgningen på internettet – ellers vil eleverne opleve at søgning på internettet er spild af tid.

 

Hjemmesiden er en tekst man skriver og en tekst man læser og forholder sig til. Den er et middel man bruger til at arbejde med de danskfaglige områder og den er et mål man har med de dansk- og tværfaglige aktiviteter.

 

Søgning

Det har vist været almindeligt at elever har fået at vide af deres lærere at de lige skulle ”gå ned i computerrummet og finde noget om…”. Det har måske været en af grundene til at så mange lærere har taget afstand fra at bruge internettet i undervisningen – det er for besværligt og det fører jo ikke til noget.

Og det er rigtigt. Søgning på internettet er svært, så det kræver at læreren er rigtig godt forberedt; det vil blandt andet sige at hun selv har gennemført de søgninger hun kan forestille sig eleverne skal igennem – så hun ved om der er noget at finde og hvordan det findes.

 

Det kan være en hjælp at dele arbejdet i faser:

 

1. Valg af søgeord

På nettet ligger kun de tekster nogen har valgt at lægge der. Det er ikke et leksikon, man slår op i. I stedet må man forsøge at forestille sig hvilken tekst der ville stå noget om emnet i.

Fra den tekst man forestiller sig, vælger man nogle nøgleord som man skriver i søgemaskinens søgefelt. Søgemaskiner, fx Google eller Jubii Super Søger (men ikke Jubii eller Yahoo, som er søgeregistre), går tålmodigt fra tekst til tekst på internettet og kopierer teksterne de møder, ned i deres egen hukommelse.

Når man skriver ord i søgefeltet, leder søgemaskinen sin egen hukommelse igennem og finder alle de sider hvor alle disse ord findes. Søgemaskinerne kan altså ikke svare på spørgsmål – og de giver ikke nødvendigvis tekster der er emnemæssigt forbundet med søgeordene. Hvis man får mange hits – over 30 – må man præcisere sin søgning ved at skrive flere (eller andre) søgeord. Man kan også vælge at bruge hjælpetegn som præciserer om ordene skal stå sammen, om alle ordene skal optræde eller om bestemte ord ikke skal optræde. (Læs mere herom i søgemaskinernes hjælpefunktion).

 

2. Læsning af linksider.

Når man har nået et begrænset antal hits, skal man i gang med at udvælge de tekster man vil undersøge nærmere. På linksiden er der under hver adresse en beskrivelse eller et kort uddrag af teksten hvor man kan se den kontekst søgeordene optræder i. Det er en håbløs opgave at læse alle links igennem. Derfor skal man bruge linksiden som hjælp til at vælge et begrænset antal tekster, som man vil se nærmere på.

 

3. Skimmelæsning af tekster

De tekster man klikker sig ind på skal man i første omgang oversigtslæse og punktlæse. Det gælder om at danne sig et overblik over teksten for at finde ud af om man kan bruge den. Det er en stor hjælp at bruge browserens mulighed for at søge efter ord på den pågældende side.

 

4. Nærlæsning af de udvalgte tekster

Her er så det springende punkt. Mange elever mener at målet er nået når de har fundet teksten, og de når aldrig frem til faktisk at læse den. Derfor er det nok en god ide at sætte nogle rammer op for hvad der skal gøres med de tekster der er fundet. Finde nøgleord, lave understregninger, skrive referat er nogle af de metoder som kan hjælpe eleverne i gang med tekstens indhold. I forbindelse med læsningen er vurderingen af teksten utrolig vigtig at få med som fast rutine (se næste afsnit).

 

Når man søger skal man altså benytte sig af flere forskellige læseformer, og der skal en målrettethed og opfindsomhed til som det kan være svært for eleverne at opvise helt af sig selv. Søgning skal med andre ord læres og øves igen og igen.

Fordi søgning er så svært, er det helt nødvendigt at eleverne føres gennem faserne med sikker hånd. Inden for nyere læringsteori taler man med bl.a. Jerome Bruners ord om stilladsering. Dvs. at læreren skal stille et stillads op for elevernes læring så de kan nøjes med at stå over for nogle af de mange udfordringer en kompleks problemstilling byder på. I forbindelse med søgning på internettet kan det være en ide at udarbejde skemaer, som eleverne skal udfylde efterhånden som de bevæger sig igennem søgningens stadier, fx et skema til udarbejdelse af søgeord, et til vurdering af linksidens links, et til vurdering af en teksts egnethed og et til vurdering af en teksts kontekster (se det følgende).

Eksempel på et skema til vurdering af linksider

Vurdering af hjemmesider

På internettet findes kun de tekster som nogen har valgt at lægge der, og teksternes kvalitet og tilgængelighed afhænger af forfatternes intentioner, baggrund og evner. Internettet består i princippet af en række store computere, hvor alle og enhver i princippet kan lægge sine tekster. Det kræver blot en computer og adgang til en hjemmeside.

Tekster i skolen har indtil vi begyndte at få stadig flere tekster fra internettet, været autoriserede af læreren. Teksterne var til at stole på for eleverne alene fordi læreren havde bragt dem ind i klassen. Tanken at lærerne skulle finde på at bringe manipulerende, krænkende eller anstødeligt materiale ind i undervisningen, har næppe strejfet mange. Men det er slut nu. Nok er det ikke læreren der bringer krænkende materiale ind i undervisningen, men det er læreren som ved at stille opgaven har autoriseret internettet som redskab til at finde teksterne med.

Det er derfor vigtigere end nogensinde før at arbejde med at vurdere tekster. Hvem har skrevet og offentliggjort teksten? Hvorfor har de gjort det? Hvilken interesse har de i emnet? Kan de have andre interesser? Kan man stole på dem? Ved de noget om emnet? Forsøger de at få os til at mene noget bestemt? Disse spørgsmål er det nok de færreste elever på mellemtrinnet der kan svare på umiddelbart. Det er også svære spørgsmål for læreren.

Det er vigtigt fra starten at vænne eleverne til at vurderingen af teksterne hører med når man arbejder med oplysninger fra nettet. I starten kan de klikke sig tilbage til sitets forside for at finde udgiveren og vurdere derudfra. Senere i skoleforløbet bliver de forhåbentlig dygtigere til at vurdere argumenter og opdage hvis en tekst forsøger at manipulere eller påvirke. Men basis, rutinen og selve princippet grundlægges her.

 

Denne side handler om holocaust. Sidens adresse står i ”Adresse”-feltet. Fjerner man det der står efter den første skråstreg kommer man til den første side i hierarkiet – en hjemmeside for højreradikale. [Denne illustration kan måske være i marginområdet? Den kan evt. skæres lidt til, så blot adressefeltet kan ses]

 

Som oftest kan man ikke nå frem til et entydigt svar: ”Denne tekst er troværdig, den her er ikke!” Det er heller ikke så afgørende. Det vigtigste er at eleverne lærer at være opmærksomme og tænke sig om en ekstra gang før de accepterer en tekst eller et budskab.

Hjemmesiden og det danskfaglige

Teksttyper

På hjemmesiden kan man i princippet arbejde med alle teksttyper. Artikler af forskellig art er naturligvis oplagte når det drejer sig om sagtekster, men også reportager, interviews, læserbreve og anmeldelser kan lægges ind. 

Det er vigtigt at tale med eleverne om deres tekster og modtagerne af dem. Hvem henvender teksten sig til og hvordan gør den det? Skal den informere og forklare, vække nysgerrighed eller beundring? Hvilken teksttype er mest hensigtsmæssig til formålet og hvad er typisk for denne type?

Der er rige muligheder for at anvende forskellige former for diagrammer – i flere farver! Skemaer og andre oversigter kan laves som regneark og lægges ind. Et samarbejde med matematiklæreren var måske oplagt i denne forbindelse.

Respons

En fælles hjemmeside for klassen er en oplagt anledning til at arbejde med respons på tekster. Første udkast til en artikel, et nyhedsbrev eller enhver anden tekst kan være skrevet af en, to eller flere elever, men bevidstheden om at teksten i sidste ende havner på de fælles sider og fremstår som fælles produkt i en eller anden grad, virker motiverende for alle. Man kan i fællesskab indøve og afprøve forskellige måder at give respons så eleverne er bedre rustede når de i andre sammenhænge arbejder mere selvstændigt.

Rent praktisk kan man kopiere det første udkast til alle elever i klassen. Når alle har læst udkastet og måske gjort sig nogle notater, sætter eleverne sig i grupper på ca. 3 – 4 personer. Grupperne gennemgår teksten i fællesskab og finder mindst to ting de synes er gode ved teksten. Derefter finder eleverne de steder i teksten som de mener kunne blive bedre og formulerer nogle forslag. Man må ikke kritisere uden at begrunde sin kritik og komme med ændringsforslag.

Når alle er færdige styrer læreren forløbet på klassen. Alle de gode ting grupperne har fundet i teksten skrives på tavlen først og bagefter skrives forslagene til forbedringer. Læreren har også læst teksten (for første gang) og har ligesom eleverne positive kommentarer og ændringsforslag. Derudover kan læreren her bruge sit overblik og inddrage eller repetere danskfagligt stof.

Det kan for eksempel være om genren. Hvordan kan man gøre det tydeligt at det er en artikel? Er overskriften hensigtsmæssig?

Det kan være sproglige eller grammatiske forhold. Er der sammenhæng i udsagnsordenes tider? Er der styr på brugen af personlige stedord så man ikke forvirrer læseren?

Man kan arbejde spontant ud fra de problemer der er i den konkrete tekst, eller man kan planlægge at arbejde periodevis med forskellige faglige emner.

Når alle grupper har fremlagt, kan man vælge at lade klassen prioritere. Det er forfatternes tekst, men det er den fælles hjemmeside, så klassen er en slags ansvarshavende redaktører. Klassen kan få lov til at bestemme hvilke dele af responsen som skal inddrages i omskrivningen. Efter omskrivningen kan hele klassen inddrages igen, læreren kan stå for næste respons eller et par elever kan få opgaven. Når den sidste gennemskrivning er overstået lægges teksten på hjemmesiden.

 

 

Layout

Folkeskolens hyppigst anvendte genre er planchen. Planchen kan bruges i hele skoleforløbet, den kan fungere som hjælpemiddel i fremlæggelser, stå alene og tale for sig selv, danne udgangspunkt for arbejde med layout og sammenhængen mellem billede og tekst og meget mere.

Mange af planchens funktioner kan overtages af hjemmesiden. Her kan resultatet af et emne-, projekt- eller gruppearbejde præsenteres. Der kan arbejdes med tekst og billede, med lyd og levende billeder, layout og så videre. Hjemmesiden kan tale for sig selv eller den kan bruges som udgangspunkt for en præsentation eller fremlæggelse eventuelt med brug af en projektor.

Med enkle midler og selv ret begrænsede færdigheder kan eleverne på egen hånd producere et præsentabelt produkt. Som regel har de en mængde erfaring med at bruge forskellige skrifttyper og med at finde smarte figurer og animationer. Desværre henter de ofte disse smarte effekter på hjemmesider hvor der er copyright. At det er muligt, er desværre ikke ensbetydende med at det er lovligt.

Det er oplagt at etablere et samarbejde med billedkunstlæreren og lade eleverne arbejde med billedbehandlingsprogrammer, foto og video. Det indgår i målene for både billedkunst og dansk og de faglige tilgange kan støtte eleverne i at se på hjemmesiderne både som tekster og som udtryk. En hjemmeside skal fungere som information, tekst m.m., men den skal også fungere æstetisk.

Der er ingen facitliste, men ved at se på andres hjemmesider kan man på klassen drøfte, hvad der fungerer og ser godt ud. Hvor er der balance, ro og overblik og hvad virker som blikfang og fastholdelse af interessen? Hvornår er det hensigtsmæssigt at anvende hvilke virkemidler, og er der overensstemmelse mellem indhold og udtryk? I denne bogs sammenhæng var det måske også en ide at vurdere hvor handicapvenlig siden er. Vil farvevalget skabe problemer for farveblinde og er ikonerne man skal trykke på store nok til en rystende hånd på musen?

 

Hvem taler jeg med?

Modtagerne

I en ”Klassens avis” kan eleverne fortælle forældre og andre interesserede om virkelige begivenheder i deres liv. Teksterne får reelle modtagere. Dette er en af de helt afgørende muligheder internettet giver i undervisningen. Det bliver relevant for eleverne at få gjort noget ekstra ud af deres tekster, og de er spændte på hvad reaktionerne på dem er.

Også for det individuelle arbejde kan det være ansporende at teksten havner et sted hvor mange – i princippet hele verden – kan se resultatet. Det er trods alt mere virkeligt og betydningsfuldt end når man kun skriver til – og for – dansklæreren.

 

Forældrene er naturligvis en oplagt modtagergruppe, men ikke nødvendigvis den mest spændende for eleverne. Mange elever på mellemtrinnet har allerede erfaringer med at lave hjemmesider og de ved at der ikke automatisk er et stort engageret publikum bare fordi man laver en hjemmeside. Det kan man afhjælpe ved på forhånd at træffe aftaler med en anden klasse om at være læsepartnere. Det kan være en klasse fra skolen, fra en anden del af landet eller fra et af de nordiske nabolande – og ved et emne om livet som handicappet, kunne det være en klasse fra en amtslig skole eller institution.

Den gensidige forpligtelse kan være at man læser og kommenterer hver gang der lægges noget nyt på hjemmesiden, men samarbejdet kan også udvides så det bliver til tætte, personlige kontakter og reelt samarbejde om fælles projekter.

Samarbejde over nettet

Eleverne synes det er spændende at arbejde sammen med elever fra andre skoler og at lære nye mennesker at kende. Det er en god indfaldsvinkel til arbejdet at lade eleverne præsentere sig og kommunikere personligt i sammenhæng med projektet.

 Et fælles projekt kunne være at lave hjemmesider om handicappedes forhold i lokalområderne.  En fælles hjemmeside oprettes og alle eleverne præsenterer sig på deres egen side – med gæstebøger, nyhedsbreve, billeder og tekster med personligt layout.

Præsentationerne giver eleverne mulighed for at finde nogle med samme interesser og musiksmag fra de andre klasser, så de lærer hinanden at kende ud over det faglige. Den giver dem anledning til at kommunikere og finde et fællesskab på tværs af klasserne.

” Jeg synes også Red Hot Chilli Peppers er for seje!” skriver Anna i Ellens gæstebog.

Ellen svarer: ”Jeg glæder mig til at møde dig på fredag.” [KAN STÅ I MARGENEN?]

Ved at give eleverne mulighed for at knytte personlige kontakter gør man det relevant for dem at arbejde seriøst, venligt og engageret for at nå et fælles mål.

Et andet reelt samarbejde kan organiseres med handicappede elever. Grupperne  sammensættes, så der er  elever fra begge klasser. Opgaven kan for eksempel være at demonstrere, hvordan livet former sig for en døv eller blind.

Kan man have et popidol, man ikke kan høre? Hvordan ser en tekstside ud for en ordblind? Kan man bygge siden op, så andre kan prøve, hvordan det er at være handicappet?

De elever som producerer hjemmesiden får selv ny viden og færdigheder gennem deres arbejde. De får indsigt i andres livsvilkår gennem den direkte kommunikation, og forhåbentlig bliver der nedbrudt nogle fordomme undervejs. Endelig vil hjemmesiden give information og indsigt til dem som læser den. Den kan måske indgå som materiale i andre klassers arbejde.

 

Det er naturligvis oplagt at arbejde med kommunikationssituationen. Hvad er indholdet og hvordan formidles det bedst? Hvilke forudsætninger har modtageren og hvilke konsekvenser må det have for tekstens struktur, sprog og ordvalg?

Udkastene til teksterne kan sendes til de reelle modtagere, som kan kommentere og stille spørgsmål inden det endelige værk lægges på hjemmesiden.

Demokratisk dialog

Arbejdet med hjemmesider kan danne baggrund for arbejde med demokratisk dialog. Når eleverne har tilegnet sig viden og skrevet (eller filmet, tegnet, lavet lydoptagelser osv.) om et emne, er de godt rustede til samtaler og diskussioner på nettet..

 

”I skriver, at der burde være adgang for kørestole alle steder. Det har I selvfølgelig ret i, men vi mener nok at det bliver meget dyrt at bygge elevatorer alle steder, og nogle steder kan det slet ikke lade sig gøre hvis det for eksempel er et meget lille hus”, skriver Lise, Ellen og Thomas fra Lillebyskolen til Peter, Søren og Anna fra Vesterskolen i deres elektroniske konference.

”Kan vi ikke sige at der skal være adgang for kørestole på biblioteket, på posthuset og på Rådhuset…?”, skriver Peter, Søren og Anna en lille uges tid og nogle hundrede indlæg i den elektroniske debat senere. [KAN STÅ I MARGENEN?]

 

Det er en god ide at eleverne repræsenterer forskellige synspunkter. Når eleverne er forberedte og udfordres af andre tilgange, kommer dialogen let i gang. Efter en periode, hvor eleverne har diskuteret kan læreren påtage sig en rolle som ordstyrer der samler op på synspunkterne, påpeger hvor der stadig ikke er enighed og henleder opmærksomheden på problemstillinger der ikke er overvejet endnu.

 

”Det lader til at I er enige om at der skal være adgang for kørestolsbrugere på offentlige steder, som for eksempel på biblioteker, banegårde og på kommunens kontorer. I er ikke enige om hvilke regler I synes der skal gælde for biografer og forretninger. Peter, Søren og Anna mener at  der skal være ramper og elevatorer alle steder, men Lise, Ellen og Thomas mener det bliver for dyrt og besværligt hvis alting skal indrettes til kørestole når der trods alt ikke er så mange af dem. Kan I finde en løsning midt i mellem eller kan I overbevise hinanden?

I har slet ikke diskuteret hvad der skal gælde for taxaer og busser. Skal folk i kørestol kunne tage bussen?” [KAN STÅ I MARGENEN?]

 

Eleverne læser hinandens tekster og har som mål at blive enige om én eller nogle få tekster ved slutningen af forløbet. Det er vigtigt at der er et mål med dialogen. Ud over hjemmesiden bliver resultatet måske et læserbrev i avisen eller en henvendelse til kommunen med gode ideer om hvordan forholdene kan forbedres for handicappede. Eller målet kan være at eleverne skal møde hinanden og nogle eksperter eller politikere og fremlægge og diskutere elevernes konklusioner.

 

 

Etik og moral på nettet

 

Når man arbejder med hjemmesider – og nettet i det hele taget – er det vigtigt at overveje hvilke normer der skal gælde. Det som er naturligt og dagligdags for nogle, kan virke anmassende, anstødeligt eller i bedste fald uforståeligt for andre. En eller anden form for regelsæt eller moralsk kodeks for hvad der er passende opførsel og  -sprogbrug på nettet er påkrævet.

Det er med kommunikation på nettet som med de fleste andre sociale relationer: Når nogen træder over stregen for rimelig opførsel, så er der andre der nok skal vide af at påpege det. Derfor er det en god ide at lade eleverne prøve kræfter med netkommunikation før man begynder at tale etik med dem. Når de så har prøvet det en periode – og har begået nogle af fejlene og har oplevet på egen krop når andre har fejlet, så er de klar til at formulere fælles regler.

”Hvis man tror læreren ikke ville synes om det, skal man droppe det”, kunne være 5. klasses definition af hvor grænsen skal trækkes.

Eleverne har en ganske god fornemmelse af, hvad deres egen generation tolererer og bifalder, men ofte også af hvad andre folk accepterer. For de fleste vil der i hvert fald en rettesnor at finde i den kendsgerning at deres forældre og bedsteforældre kigger med i det de laver.

En måde at formulere normerne på kunne være først at lade alle, elever såvel som lærere, skrive deres tanker og indfald ned, samle alle forslag og herudfra diskutere sig frem til eksempelvis ti retningslinier som alle er indforståede med.

Følgende ting vil det være fornuftigt at komme ind på: Hvilken sprogbrug kan man bruge hvor? Hvilke emner hører hjemme i gæstebogen som alle kan læse i og hvilke passer bedre i mails? Gælder de samme regler for chat, mail og gæstebøger som for hjemmesiden? Må man skrive anonymt i gæstebøgerne? Hvor personlig må man være? Hvor nøjeregnende skal man være med stavning og tegnsætning, og er der forskelle på hvor man skriver? Hvilke oplysninger skal man (ikke) videregive i mail, chat og på hjemmesider? Skal man sætte billeder af sig selv på sin præsentationsside? Må man hente billeder, tekst og lyd på andre hjemmesider og bruge dem selv? Er det lovligt? Og så videre…

 

Hvad kan det bruges til?

 

Lærerens forudsætninger

Lærere er forskellige, og det er deres forudsætninger for at arbejde med IT også. Dels hvad angår teknisk viden og indsigt, og dels hvad angår mod til at kaste sig ud i noget nyt og uprøvet. Arbejdet med hjemmesider i undervisningen er absolut ikke kun for tekniknørder og andre særlinge. Enhver der har et gennemsnitligt kendskab til tekstbehandling, er i stand til at lære at lave hjemmesider og bruge det i sin undervisning.

Første forudsætning er at læreren selv arbejder med processen før hun sætter eleverne i gang. Hun behøver kun at lære det mest basale til en start, men det skal hun til gengæld være sikker i. Når eleverne har fanget principperne, er de som regel meget bedre end de voksne til at prøve sig frem og lære af hinanden. Og deres tålmodighed og tilfredshed er særlig stor hvis de får mulighed for at undervise læreren!

Den næste forudsætning er at læreren kan leve med kun at have en mindre grad af styring og ind i mellem en snert af kaos. Det stiller så til gengæld større krav til at læreren har en struktur på det hun vil og ved hvor det hele skal ende – og om der lige nu er plads til at det hele ser ud til at sejle.

Der hvor læreren ikke skal slække på styringen, er i de danskfaglige krav. Der er ingen grund til at glemme det man kan eller vil, blot fordi man arbejder med et nyt medium. Det vil ubetinget være en fordel at formulere hvad eleverne helt præcist skal lære i forskellige sammenhænge. Vil man lære eleverne at søge fornuftigt, må man holde ufravigeligt fast i sine krav til søgeprocessen uanset deres eventuelle protester. Problemet er at eleverne ofte mener at de allerede kan søge, og de vil i starten synes det er frustrerende at skulle følge bestemte procedurer. Her er søgning af oplysninger imidlertid det faglige mål og læreren er eksperten selvom hun muligvis ikke er det i andre (computer-) sammenhænge.

Lærernes forberedelse

Samarbejde på internettet kræver at lærerne har gjort sig klart hvad det egentlig er de vil med projektet, hvilke faser elever og lærere skal igennem, hvordan der kan skabes et stillads for elevernes læring. Planlægningen skal bl.a. omfatte overvejelser over hvordan eleverne bliver klædt på til at søge, til at formulere egne holdninger til en problemstilling og til at indgå i en konstruktiv dialog om de emner de arbejder med.

Man kan overveje at indlede med et kursus i at søge, at samarbejde, at argumentere og så videre, man kan lægge ”sløjfer” ind undervejs i forløbet, eller man kan bestræbe sig på at holde fast i tingene undervejs ved hjælp af aftaler, respons og skemaer. Muligvis kan man kombinere flere ting.

Som hjælp til at strukturere elevernes arbejde kan man på forhånd skrive og uddele sedler med beskrivelser af arbejdsgangen og målene for forløbet og til hver delproces kan man lade eleverne udfylde og følge skemaer enten elektronisk eller på papir.

 

Elevernes forudsætninger

Der er især to ting som er vigtige for at eleverne tager hjemmesiden til sig og bruger den. For det første at der er en tydelig modtager. En eleverne kender eller en de kommer til at kende. For det andet at de føler et ejerskab til siden.

I starten kan målet være at blive fortrolig med teknikken og mulighederne gennem leg og eksperimenter og gradvist kan man stille flere og flere krav.

En god indledning til et forløb kunne være at lade eleverne lave en præsentationsside hver især med gæstebog, nyhedsbrev, citater og udklip, billeder og grafik, som fortæller hvem de er (eller gerne vil være). Her skal det være tilladt at eksperimentere og lege, at lære af hinanden og blive inspireret af andre hjemmesider. Det giver en rutine og sikkerhed i at bruge programmernes værktøjer som aldrig ville kunne opnås ved formel træning.

Hvis modtagerne har tilsvarende muligheder kan eleverne samtidig træne deres færdigheder i kommunikation over nettet. På den måde føler eleverne at de kender hinanden inden de går i gang med det mere faglige arbejde. 

 

 

Differentiering

Eleverne kan have meget forskelligt udgangspunkt når det drejer sig om IT. Nogle elever har sandsynligvis tekniske færdigheder, som selv den mest ivrige dansklærer ikke kan hamle op med. I stedet for at lade sig skræmme af denne kendsgerning kan man vælge at udnytte elevernes færdigheder ved at lade dem hjælpe andre mere usikre på gled.

Hjemmesideproduktionen rummer gode muligheder for differentiering. På indholdssiden gælder naturligvis de samme forhold som i andre sammenhænge, hvor der differentieres, men også i produktionen af hjemmesiden kan alle elever udfordres.

I sin simpleste form er hjemmesiden en præsentation af et indhold eventuelt med et link til en side skrevet i det tekstbehandlingsprogram eleven er fortrolig med. Det kræver naturligvis et hjemmesideprogram, som eleven magter at arbejde med og hvor tekster kan lægges direkte  op Hertil er såkaldte Content Management Systems som for eksempel Smart@Site at foretrække, fordi de gør det let at lægge tekster op på internettet inde fra browseren. Ellers kræver det at læreren vil stå for alt det tekniske arbejde. Den sidste mulighed sætter naturlige grænser for omfanget af denne type arbejde.

I den modsatte yderlighed, hjemmesideproduktion i sin mest sofistikerede form, er mulighederne for at udnytte lyd, billeder, animation, videoklip, links og så videre i princippet ubegrænsede.

Selv om læreren muligvis ikke føler sig teknisk toptunet, er det vigtigt at hun ikke lader sig dupere, men holder fast i målene. De tekniske muligheder er nyttige og sjove at afprøve, men de rummer samtidig faren for at overblikket og det faglige indhold drukner i blinkende stjerner og solnedgange.

 

 

Progression

 

Man kan forhåbentligt tage det for givet at eleverne har stiftet bekendtskab med tekstbehandling når de starter på mellemtrinnet. Ellers er det naturligvis der man tager fat.

Mange elever er allerede så rutinerede at de uden tøven kaster sig ud i at skrive, rette, lægge billeder ind med mere. Der er ingen præcist formulerede krav til hvad eleverne skal kunne på computeren på mellemtrinnet, men i Klare Mål står at eleverne skal ”skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik”. For at sikre sig dette kan læreren observere sine elever og hjælpe hver enkelt med at blive bevidst om sine eventuelle uvaner. Nogle elever bruger måske stort set kun den ene hånd og lader den anden hvile på musen, andre bruger Caps Lock hver gang de skal skrive et stort bogstav. Ting de ikke tænker over, men som i længden er med til at besværliggøre deres skrivearbejde. Ønsker man at alle elever lærer at skrive med 10-fingersystem, skal man sætte ind tidligt. Faktisk helst i indskolingen samtidig med bogstavindlæringen. Computervante børn vil allerede i 4. klasse være så rutinerede at det kan være svært eller besværligt at ændre på vanerne. Da er kræfterne bedre brugt på at aflægge deciderede uvaner og forsøge at opnå en rimelig skrivehastighed.

Så snart eleverne er nogenlunde fortrolige med tekstbehandling kan de gå i gang med hjemmesidearbejdet. Det kan startes i det små med præsentationssider for hver enkelt elev og gradvist udvikles til at være et almindeligt arbejdsredskab i faktisk alle fag.

På elevens egen side kan der laves undermenupunkter til boganmeldelser, logbog, portfolio, tekster fra andre fag og tværfaglige emner, billeder fra ture og arrangementer og så videre i det uendelige. I Smart@Site kan eleven selv lave adgangsbegrænsning, så de sider som kun læreren og måske forældrene må se bliver utilgængelige for andre. Det er altså eleven selv eventuelt i samråd med læreren der bestemmer hvor offentlige eller private siderne skal være.

Klassen kan have fælles elevsider hvor eleverne lægger den samlede produktion af digte fra et lyrikemne, noveller, boganmeldelser med anbefalinger til andre med mere. Der kan være individuelle eller fælles arbejder såsom ”Klassens avis” hvor et par ”journalister” hver uge skriver om stort og småt og større fælles arbejder som for eksempel en fælles robinsonade med illustrationer.

Hjemmesiden kan tænkes ind i tværfaglige emner som ”Dengang far var dreng” hvor forældre og bedsteforældre fortæller barndomsminder som lægges på hjemmesiden. Eleverne undersøger lege, madopskrifter, skolebøger, fritidsarbejder m.m. og skriver artikler fra de forskellige perioder som også lægges på siden. Længere forløb kan planlægges sammen med andre klasser og gæstebogs- og forumfunktionerne udnyttes til debat og kommentarer.

Det er hensigtsmæssigt at bruge tid på at forstå hvad internettet egentlig er og på at lære at søge, men det gøres bedst i en situation hvor søgeresultaterne skal bruges til noget. Senere på mellemtrinnet eller i skoleforløbet vil 2.verdenskrig være et typisk emne at arbejde med. Herom findes der mange tekster på nettet. Blandt andet er der oplagte muligheder for at arbejde med kildekritik for eksempel nynazisters historieforfalskning. Brug eventuelt Anne Franks dagbog som eksempel. Sæt eleverne til at undersøge hvorvidt dagbogen er ægte eller et falsum og brug søgeresultaterne til en nøje undersøgelse af hvem der står bag hvilke udsagn.

Når eleverne bliver mere sikre i programmets funktioner kan de arbejde mere selvstændigt og måske som led i et projekt selv oprette, strukturere, skrive og lave layout på en hjemmeside.

 

Afslutning

 

Internettet er en realitet og vi kommer ikke uden om at forholde os til det og at lære eleverne også at gøre det. En god måde at lære om internettet og hjemmesider på er ved selv at lave dem. Alene af den grund er det et fornuftigt medium at vælge.

Samtidig rummer hjemmesiden mange muligheder for at skabe reelle kommunikationssituationer, for samarbejde i og mellem klasserne, for demokratisk dialog og for differentiering af undervisningen.

Bruger man det rigtige program kræver det ikke mere af læreren end kendskab til almindelig tekstbehandling, lidt jævn omtanke og modet til at kaste sig ud i det.

Vi skrev i starten af dette afsnit:

Hjemmesiden er den tekst man skriver og den tekst man læser og forholder sig til. Den er det middel man bruger for at arbejde med de danskfaglige områder og den er det mål man har med de dansk- og tværfaglige aktiviteter.

Vi kan måske tilføje: Og den er efterhånden svær at komme udenom.

Smart@Site

Smart@Site (udtales: Smart-at-Site) er et content management system, dvs. et program der gør det muligt at udarbejde hjemmesider alene ved brug af en browser (fx Internet Explorer); hjemmesiderne er på nettet i det øjeblik de er skrevet og skal altså ikke lægges op efter de er produceret. Smart@Site er udviklet så det er let at gå til, hjælper til strukturering af hjemmesiderne og har mange muligheder for layout og interaktive funktioner. Smart@Site er så let at bruge som et tekstbehandlingsprogram – så eleverne lærer at bruge det uden at få formel undervisning.

Flere brugere: Smart@Site er konstrueret til hjemmesider med mange brugere der har adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hver elev oprettes som bruger af hjemmesiden og kan redigere på de sider superbrugerne (fx lærerne og evt. et par elever) giver hende adgang til. På samme måde kan der laves adgangsbegrænsning, så kun lærere og ens egne forældre eller venner har adgang til at se siden.

Overskuelig menustruktur: Det er ofte vanskeligt at opbygge og bevare en overskuelig og konsekvent struktur på sin hjemmeside. Med Smart@Site oprettes menuer og undermenuer ganske enkelt, så hver elev fx kan få sin egen side at boltre sig på – og selv kan oprette nye undermenuer efterhånden som behovet viser sig. Menupunkterne kan gøres skjult for besøgende mens der arbejdes på indholdet. Der er altid let adgang til alle sider fra det automatisk genererede site map.

Let at publicere indhold: Tekster kan skrives direkte ind hvor de skal stå, eller de kan lægges op som de er skrevet i et tekstbehandlingsprogram og integreres i hjemmesidens layout og struktur. Billeder med billedtekster, et galleri af billeder fra lejrturen, video- og lydfiler kan lægges op med få klik.

Interaktivitet: Smart@Site byder på flere muligheder for interaktivitet. En gæstebog er let at oprette. Hvis man vil, kan man oprette flere felter med spørgsmål den besøgende kan svare på. Med et elektronisk nyhedsbrev som man kan tilmelde sig på hjemmesiden, kan man holde dem opdateret om nyheder på hjemmesiden eller om klassens liv på det seneste.

Vil man have mere avancerede input fra hjemmesidens brugere kan man oprette felter til brugerinput som sendes til en database. Brugerinput kan fx bruges til tilmeldinger til forældreaftenen eller klasseforeningen, spørgeskemaer om hjemmesidens brugere, en webquiz i tilknytning til klassens seneste projekt osv.

Personligt layout: Med Smart@Site laves der et fælles layout som kun superbrugere kan ændre i. Det bestemmer hvordan menuerne og de generelle oplysninger ser ud, men på hver side kan man ændre baggrundsfarver og –billeder samt vælge nye skrifttyper og –farver m.m. Sitet får et fælles præg, men eleverne kan nemt give deres egne sider et individuelt udtryk.

Opret nye sites: Smart@Site er beregnet på at der oprettes flere hjemmesider på samme domæne – så fx hver klasse og måske hver af skolens elever har en hjemmeside på skolens domæne, og så man kan oprette en særlig hjemmeside til fælles projekter. Det tager under to minutter at oprette et nyt site.