Hjemmesiden i danskundervisningen

 

Af Lisbet Kühn

 

Arbejde med hjemmesider giver mange oplagte muligheder for dansk- og tværfaglige aktiviteter. Gør man hjemmesiden til en naturlig del af kontakten mellem skole og hjem, giver man samtidig forældrene mulighed for at følge med i børnenes skoleliv og faglige udvikling og får i tillæg en kendt og interesseret modtagergruppe til tekster og andre produkter.

Produktion af tekster

Den reelle modtagergruppe er guld værd for danskundervisningen[1]. Hvor tekster ellers ofte skrives til lærerens taske med deraf følgende/manglende engagement, føjer offentliggørelsen af teksterne på hjemmesiden et element af virkelighed og satsning til både skrive- og responsfaserne. (Dansk-)læreren og eleven må gøre sig klart med hvilket formål, eleven skal skrive, og hvordan responsen eventuelt skal indgå og bruges. Er formålet at informere læseren, at klarlægge forfatterens egne tanker ved hjælp af den skriftlige formulering eller ligger fokus et helt andet sted? Disse overvejelser danner udgangspunkt for skrive- og responsprocesserne, for den hjælp læreren yder undervejs og måske for, hvor på hjemmesiden teksten placeres: På elevens personlige sider, eller på de fælles, emneopdelte sider.

 

Teksten til hjemmesiden kan skrives i det tekstbehandlingsprogram eleverne kender og overføres til hjemmesiden, når den er færdig. Redigeringsarbejde, layout, valg af skrifttype og – størrelse, indsættelse af illustrationer, diagrammer og lignende ordnes på forhånd eller direkte på hjemmesiden alt efter program. Overvejelser og viden om teknik og tekstens fremtræden hører også med til danskarbejdet. Undersøg forskellige hjemmesider og bemærk, hvor meget information, der videregives i andre former end skriftsproget.

Ideer

På hjemmesiden kan klassen lægge tekster af enhver type. Klassens produktion af eventyr fra et H.C. Andersen - forløb kan samles i et menupunkt, novellerne og digtene i andre. Eleverne kan skrive individuelt eller i større eller mindre grupper, med udgangspunkt i fælles emner, en bestemt genre eller med et bestemt formål.

http://www.tallerupskolen.dk/99/5b/hcandersen/index.php

 

Lyrik

Sideløbende med læsning, analyser og den mere teoretiske gennemgang af genren opstilles forskellige muligheder for selv at producere tekster evt. i form af ”værksteder”. Der kan arbejdes med både form og indhold, i hånden og på computeren, med lydlige og visuelle udtryk og forskellige kombinationer af billede og skrift. Måske skal billedkunstlæreren og billedbehandlingsprogrammet inddrages og tekstbehandlingsprogrammets grænser afsøges?

Færdige produkter kan præsenteres på hjemmesiden eventuelt ved hjælp af scanning eller foto.

Den fælles tekst

I fællesskab aftaler klassen, hvad der skal gælde for den fælles tekst med hensyn til genre, plot, spændingskurve, miljø- og personkarakteristikker, tidsalder, fortalt tid, fortælletempo og så videre. Måske danner arbejdet med en bestemt genre eller læsningen af en konkret tekst udgangspunkt: robinsonade, rammefortælling, ungdomsnovelle, fantasy, science fiktion eller andet.

Strukturen i den fælles tekst aftales så detaljeret, at det ligger fast, hvad der skal ske i hvert kapitel eller afsnit. Kapitlerne fordeles og eleverne skriver første udkast enkeltvis eller i grupper. I de efterfølgende, nødvendige samtaler om afstemning af sprogtone, sætningslængde m.m. ligger der, ligesom i de indledende aftaler, utroligt meget danskfagligt arbejde.

Tekstbehandlingsprogrammet gør det let at redigere i teksten og indsætte illustrationer og det færdige produkt offentliggøres på hjemmesiden.

http://www.tallerupskolen.dk/96/temaer/robinsonade/Robinson.php

Klassens avis

En ugentlig artikel skrevet og lagt på hjemmesiden af eleverne på skift er en anden mulighed for at arbejde med skriveproces og respons. Her kan skabes en funktionel ramme om arbejdet med sprog, genre, stavning m.m. Opgaven kan differentieres og eventuelt kombineres med lærerens orientering af forældrene om stort og småt i klassens liv.

Mens der skrives, kan eleven overveje, om teksten er forståelig, interessant, morsom eller kedelig for forældre, søskende og skolens øvrige elever. I responsfasen ligger samme motivation: Hvordan bliver denne tekst bedst mulig, så den er værd at læse for dine og mine forældre og for kammeraterne?

http://www.tallerupskolen.dk/99/avis/index.php

Samarbejde og hjemmesider

Andre klasser

Hjemmesidernes tilgængelighed gør det oplagt at samarbejde med andre. En klasse fra naboskolen, fra skolens venskabsskole i en anden landsdel, eller måske i Norge eller Sverige? Samarbejdet kan bestå i læsning af hinandens tekster m.m. på hjemmesiderne, responsarbejde, ideudveksling og lignende, men man kunne også gå skridtet videre og samarbejde om fælles projekter.

 

Et sådant samarbejde kræver, at lærerne bruger energi på planlægningsfasen, så alle er helt klar over, hvad der skal foregå, men vigtigst af alt er det, at der er noget på spil. Der skal være et formål med at skrive til hinanden, en grund til at læse og give respons, og den skal være vedkommende og engagerende. Ellers er projektet dødfødt. Er disse forhold på plads, kan samarbejdet til gengæld være motiverende og inspirerende for alle parter. www.dynamitbogen.dk og www.tallerupskolen.dk/parlament er eksempler på samarbejde over nettet, men mindre kan gøre det.

Forældre og bedsteforældre

Forældre og bedsteforældre lader det sig også gøre at involvere. Ofte findes der her mange folk med specialviden inden for de særeste områder. Viden eller erfaring, som er opnået gennem job og uddannelse eller som resultat af interesser og hobbies. Mange både ældre og yngre mennesker er i dag på nettet og kan kontaktes via mail, og de fleste bidrager gerne. Måske kan vedkommende selv svare og forklare, eller måske kender han/hun gode hjemmesider eller bøger, hvor der kan hentes hjælp. Her er en konkret anledning til at arbejde med kommunikation, opstilling af brev og mail, samt formelt og uformelt sprogbrug i forskellige sammenhænge.

 

Forældre og bedsteforældre kan bidrage med barndomserindringer, fotos, beretninger fra deres arbejdsliv til illustration af forskellige epoker, miljøer og (måske forsvundne) erhverv, eller de kan bistå i opbyggelsen af elevens ”stamtavle” på hjemmesiden.

http://www.tallerupskolen.dk/96/temaer/boernsvilkaar/barndomsminder/index.php

Andre fag

Billedkunstlæreren har været nævnt som en samarbejdspartner, men i det hele taget er det vigtigt, at hjemmesiden ikke kun er dansklærerens projekt. Det er teamet omkring klassen, som skal beslutte sig for at arbejde med hjemmesider, træffe aftaler om normer og regler og så i øvrigt inddrage hjemmesiden overalt, hvor det tjener et fornuftigt formål.

 

Opgaver til hele klassen eller til enkelte elever kan lægges på hjemmesiden. I de yngre klasser kan læreren på forhånd udvælge egnede sider på internettet og indlægge links. Senere undervises eleverne i fritekstsøgning, så de selv er i stand til på rationel vis at finde relevant og troværdig information. I ældre klasser, som har opnået rutine i arbejdet med hjemmesider kan design af et site eller fremlæggelse på en hjemmeside indgå i projekter.

http://www.tallerupskolen.dk/99/groenland/linksogopgaver/index.php

Generelt om brug af hjemmesider

Ejerskab

En af de vigtigste betingelser for at hjemmesiden skal blive en succes, er at eleverne føler ejerskab. Hvis det er lærernes projekt, vil det måske nok kunne gennemføres, men der bliver ikke den aktivitet og det engagement, som man måske kunne ønske sig.

 

Personlige præsentationssider og tydelige rammer har vist sig at være nogle af de elementer, som skal til. Eleverne skal have et personligt rum, hvor de kan give udtryk for, hvem de er, og hvor de kan kommunikere uformelt med hinanden. Chat og e-mail kan anvendes, men gæstebogen på den personlige præsentationsside fungerer også godt – og så er den synlig for alle, hvilket skaber en vis form for tryghed i forhold til grænseoverskridende tilbud og lignende.

 

Den personlige side kan samtidig fungere som ”øvelokale”, hvor ideer kan afprøves og færdigheder indøves, som skal bruges i den mere formelle del af projektet.

Individuelle sider

I tilknytning til den personlige præsentation kan eleven oprette sider af mere faglig karakter. Måske et undermenupunkt til hvert fag, et til forskellige typer af præsentationer, til individuelle optegnelser: Læselog med boganmeldelser, logbog, blog, individuelle opgaver fra forskellige fag. ”Planchen” som kendes fra stort set alle fag og emner, kan erstattes af præsentationer og fremlæggelser på hjemmesiden.

Etik og moral

Når man arbejder med hjemmesider – og nettet i det hele taget – er det vigtigt at overveje hvilke normer, der skal gælde. Det, som er naturligt og dagligdags for nogle, kan virke anmassende, anstødeligt eller i bedste fald uforståeligt for andre. En eller anden form for regelsæt eller moralsk kodeks for, hvad der er passende opførsel og -sprogbrug på nettet, er påkrævet. Eleverne har en ganske god fornemmelse af, hvad deres egen generation tolererer og bifalder, men ofte også af hvad andre folk accepterer. For mange er der en rettesnor at finde i den kendsgerning, at deres forældre og bedsteforældre kigger med i det, de laver, men under alle omstændigheder er det fornuftigt at tale med klassen om emnet.

Kopiering af billeder og tekster fra andre hjemmesider bør også omtales i klassen. Der er dels spørgsmålet om copyright og dels problemerne med overbelastning af sites, man uden at vide det linker til.

Program og teknik

Der findes adskillige programmer til produktion af hjemmesider på markedet. Nogle er ganske simple at arbejde med, andre er uhyre avancerede.

 

Når man skal vælge, er det vigtigste kriterium, at eleverne SELV kan anvende programmet. Det vil sige, at de selv kan redigere, lægge tekster og fotos ind, ændre layout og oprette undermenuer. Der er ikke meget læring for eleverne i en hjemmeside, som udelukkende fungerer som lærerens eller skolens IT-medarbejders udstillingsvindue. Omvendt må programmet heller ikke være så simpelt, at der ikke er muligheder for at udvikle hjemmesidearbejdet efterhånden som eleverne bliver ældre, mere rutinerede og sandsynligvis mere kreative.

 

Med et cms (Content Management System) slipper man for at anvende diverse HTML-koder. Tekster kan skrives i tekstbehandlingsprogrammet og lægges på hjemmesiden gennem cms-programmet.

 

Et af de bedste på markedet er Smartsite Publisher, som er udviklet til undervisningsbrug og med særligt henblik på, at elever selv skal kunne anvende det og gradvist udvide repertoiret. Det er ikke sværere tilgængeligt, end at også de fleste lærere vil kunne lære det!

 

Eleverne har ofte stor erfaring med internet og hjemmesider, og som lærer gælder det om at udnytte dette som en fordel i stedet for at lade sig skræmme af det. Selvom eleverne har tekniske færdigheder, er det læreren, som har og skal have det pædagogiske og faglige overblik.